Dagbladet Information har startet en sommerserie om Holberg i anledning af 300-års fejringen.

Med serien ”Holberg holder stadig” markerer Information, at det i år er 300 år siden, at teater blev skrevet og spillet på dansk. I serien præsenterer Information Ludvig Holbergs vigtigste stykker og taler med alt fra skuespillere, skribenter, instruktører og satirikere til politikere om, hvad der for dem er det særlige ved Holberg.

Læs allerede nu den første del i serien; et fremragende essay af journalist, debattør og chefredaktør for Information Rune Lykkeberg. Du finder det på Informations hjemmeside, hvor du kan tilmelde dig at følge hele serien om Holberg.

Efter du har læst Lykkebergs essay, kan du jo tage testen “Hvilken Holberg-karakter er du?”

Informations initiativ er blot et af mange i fejringsåret. Følg med i vores kalender for at se endnu flere arrangementer, forestillinger og initiativer. Vi opdaterer løbende.