Nu er der fuld gang i planlægningen af forestillinger og aktiviteter til fejringsprogrammet. Teatrene på Bornholm, Vestvolden og i Vendsyssel er gået sammen om en nyfortolket Holberg-forestilling.
Bornholms Teater, Vendsyssel Teater og Teater Vestvolden deltager nemlig bl.a. i fejringen af Dansk Teater 300 År med deres co-producerede nyfortolkning af Erasmus Montanus. Ungdomsforestillingen E-rasmus handler om den digitale generation af gamere og online-krigere. E-rasmus spiller på selve fejringsdagen 23. september 2022 på Danmarks ældste fungerende teater, Rønne Theater, på Bornholm.