Skal A, skønt hun er vis, fordi hun er en kvinde,
fordi hun går med skørt, fordømmes til at spinde?
Skal B, som er en nar, en drukkenbolt, et får,
straks mester være, just for han med bukser går?
– Ludvig Holberg, ’Peder Paars’, 1719-20
KØN – Gender Museum Denmark opsætter i samarbejde med Teatermuseet i Hofteatret og Aarhus teater udstillingen “Køn på scenen – teater til tiden” som en markering af dansk teaters 300års jubilæum.
Det er ingen ny tendens, at man bytter rundt på køn i roller og spiller på tværs af eget køn i teatret. Allerede i 1700-tallet, Holbergs tid, var det et helt klassisk greb, at kvinder spillede mænd, og mænd spillede kvinder på scenen. Også i 1800-tallet mødte man leg med køn, idet begrebet ‘bukseroller’ kom til – med andre ord; manderoller spillet af kvinder.
Dette kunne blandt andet opleves på Det kongelige teater. Også 1900-tallets store stjerne, Liva Weel, optrådte som drengepige, og i dag fremstiller teatret køn på lige så mangfoldig vis, som det eksisterer i samfundet.
Udstillingen er absolut relevant for tiden og fejringen, for som KØN skriver:
Teatrenes fremstilling af og opgør med kønsnormer har gennem tiden skabt stor debat både i offentligheden og privatlivet.
Læs mere om udstillingen på KØNs hjemmeside via boksen til højre.
Udstillingen forløber fra 1. april til 30. september 2022.
Du finder “Køn på scenen – teater til tiden” som en del af fejringens program under siden events. Følg linket for at se mange andre spændende arrangementer i anledning af Dansk Teater 300 år.