Dansk teater har været på scenen i 300 år – og 71 år i TV. TV-teatret har eksisteret 71 år. Da fjernsynet så dagens lys den 2. oktober 1951, var dansk dramatik en naturlig del af indholdet – som den stadig er i dag. Hvordan gik det, da dansk teater trådte ind i TV?
Det skete den 2. oktober 1951 – Statsradiofonien (Danmarks Radio) sendte sin første tv-udsendelse. Her kunne den nyudklækkede fjernsynsbeskuer se en tale af radiorådsformand Julius Bomholt, en ugerevy med nyheder og et uddrag af teaterforestillingen ’Harlekins tryllestav’, som gik på Det Kongelige Teater med Poul Reichhardt i hovedrollen. Det blev gået med forsigtige skridt. Det var en forsøgsudsendelse, studiet var lille og udstyret delvist ombygget til danske forhold, men scenen var sat: Teatret var kommet direkte ind i folks stuer, og det var kommet for at blive.
Det begyndte med hørespil
Vi spoler tiden helt tilbage til hørespillene ved Statsradiofoniens begyndelse. De danner nemlig grundlaget for TV-teatrets vilkår. Allerede dengang var driftsleder Emil Holm klar over, at hvis man skulle lave radiodramatik, så nyttede det ikke noget blot at transmittere fra teaterforestillinger rundt om i landet. Man var nødt til at lave helt nye radioforestillinger, som var skrevet med tanke på de særlige betingelser ved radioen, hvor man skal kunne høre, hvad der foregår. Emil Holm udskrev derfor allerede i 1928 en hørespilskonkurrence for manuskriptforfattere, og han holdt foredrag for dem om, hvad den særlige genre krævede af manuskriptet. Hørespillet som genre blev hurtigt stærk, men op igennem tiden opgav man dog ikke helt at sende teaterforestillinger fra de forskellige teatre rundt om i landet. Teatrene var nemlig vilde med at blive transmitteret i radioen, især når en forestilling havde gået et stykke tid, og publikumsinteressen var dalende. Men teatertransmissionerne var ikke så vellidte af radioledelsen.
Fjernsynsteatret træder ind i stuerne
Fjernsynsteatret, som det hed i begyndelsen, havde samme udfordringer som hørespillet i de første år. Det var en anden genre end både teater og film, og der var kun skrevet få teaterstykker direkte for fjernsynsteater, og dermed var manuskripternes kvalitet ikke så stor endnu. På tv-teatret kunne man bruge filmens virkemidler med nærbilleder, mens man brugte teatrets kontinuitet, idet hele stykket blev opført live i fjernsynet i de første mange år. Jens Frederik Lawaetz, der på daværende tidspunkt var afdelingschef for tv, konstaterede i 1955 i en radioudsendelse om fjernsynets muligheder, at det særlige ved at opføre teater på tv var, at man kunne zoome ind på ansigterne af dem, der talte på scenen. Han forklarede, at fjernsynsteatret lignede filmen i nærbilledet og hørespillet i intimiteten. I de første år i 1950’erne var det sparsomt, hvor mange teaterforestillinger, der blev opført i fjernsynet, og det var især det folkelige teater, som for eksempel komedier, der blev transmitteret.
Radio og fjernsyn smeltes sammen
I 1959 blev Radio- og TV-teatret slået sammen, og kampen mellem det folkelige og moderne ulmede, hvad den havde gjort hele årtiet. Det ledte til en åben krise i 1961. Dramaturgiaterne på både radio- og tv-siden fokuserede på at sende hørespil og tv-teater i høj kvalitet. Medlemmerne var unge og eksperimenterende, og dermed ikke altid så folkelige, som lytter- og seer-foreningerne og Radiorådet kunne ønske sig.
Lær mere om TV-teatrets historie
Er du nysgerrig på resten af historien om TV-teatrets spæde år, kan du læse en hel artikel på DRs hjemmeside. Her vises desuden spændende billeder, videoklip, interviews og lydoptagelser om TV-teatret. God fornøjelse!
Se flere nyheder her.
