Fra hørespil til lyddramatik

Dansk teater 300 år fejres på Det Kgl. Bibliotek – Den Sorte Diamant.

I mange år var det største teater i Danmark Radioteatret. I Radioteatrets storhedstid i 1960’erne lå lyttertallene på 120.000 om ugen. Danmarks Radios satsning på at producere og få skrevet ny dansk dramatik, har haft en væsentlig rolle i dansk teaters udvikling. Bevægelsen indenfor lyddramatikken sættes under lup når Det Kgl. Biblioteks Anna Lawetz, som har overblikket over denne særlige epoke af dansk teater  m.fl. tager os med på en lyd-rejse gennem det imponerende og medrivende univers af teater for ørene.

Det første egentlige danske hørespil skrevet for radiomediet, lød ud i de private hjem i 1928. Hørespillet blev en helt ny teatral form, der overskred de tidligere grænser imellem offentlig og privat – fin- og populærkultur og fandt nye mediespecifikke fortælleformer. Som publikum kunne man, som Julius Bomholt skriver i 1940, sidde i sit hverdagstøj og gå direkte fra stalden i teatret. Radioteatret bliver uden sammenligning det teater i Danmark, der har mulighed for flest publikummer. Og det bliver i lange perioder det, der skaber en uformel skole for nye dramatikere indtil dramatikeruddannelsen oprettes i 1992. I forbindelse med de historisk store besparelser i DR i 2018 lukker Radiodrama. Lyddramatik tager i 2019 en ny drejning: Teatre begynder at producere lyddramatik, der er stedsspecifik, som f.eks. Baggårdsteatrets usynlige teater eller Teatergrads lydrumsteater, regulære hørespilsproduktioner som Mungo Parks ”Lyt” eller produktioner der genopdager det tidlige radioteaters one-take produktionsform som AKT1. Og pludselig er lyddramatik hot igen. Men denne gang udenfor medieinstitutionen.