Den 23. september 1722 kl. 17 blev der for første gang sagt replikker på dansk fra scenen. Almindelige borgeres liv kom nu på scenen, det danske sprog blev udbredt til alle samfundslag og en egentlig dansk, litterær tradition tog sin begyndelse.
Vi fejrer teaterkunsten, hver gang vi deler en forestilling med publikum. 300 års-jubilæet fejrer vi sammen med Stevns Bibliotekerne.
Vi har inviteret Kasper Wilton, der som instruktør og chef for Folketeatret har et utal af forestillinger på samvittigheden, til at reflekterer over teatret i samfundet og over hvad man egentlig skal med det der teater.
Teaterforeningens bestyrelse bidrager med eksempler på, hvordan teatret har udfoldet sig på Stevns – amatørteater og professionelt forestillinger, for voksne og for børn. Med afsæt i 300-året fejrer vi scenekunstens afgørende betydning for dansk sprog, samfund og identitet.
Fejring af Dansk Teater 300 år
Hvor: Snurretoppen
Hvornår: 19. oktober 2022, kl. 19.30 (baren er åben fra kl. 19)
Arrangementet skabes i samarbejde mellem Stevns Bibliotekerne og Stevns Teaterforening.
Fejringen har masser at byde på. Se flere events her.
