At skabe fortællinger ud fra teaterarkivalier

– at åbne teaterhistorien for alle

Et samarbejdet imellem 49 studerende i Teaterhistorie 2 (2021-22) fra Dramaturgi (Aar­hus Universitet) v/ lektor, Annelis Kuhlmann og Teatersamlingen (Det kgl. Bibliotek) v / forskningsbibliotekarerne Anna Lawaetz og Laura Søvsø Thomasen i anledning af Dansk teater 300 År!

Det Kgl. Bibliotek digitaliserer alle Holger Damgaards (1870-1945) teaterfotografier. Holger Damgaard var blandt de første reportagefotografer, og hans mere end 5000 te­aterbilleder fra 1909-1940 giver et unikt visuelt indblik i 30 års teaterhistorie, hvor selve forestillingerne ellers kun er fastholdt i anmeldelser og vidneberetninger.
Holger Damgaard fotograferede primært på de Københavnske scener, som fx Det Kgl. Teater, Nørrebros Teater, Dagmarteatret, Scala og Det Ny Teater. Materialet, som for en del er 100 år gammelt, bliver i denne markering iagttaget af unge kommende dra­maturger, som medvirker til at modne materialet fra analogt til digitalt arkiv. Det er med andre ord et rigtigt teatermøde mellem generationer i arkivet. De studerende er bl.a. optaget af de særlige visuelle dramaturgier, som kommer til udtryk i Holger Dam­gaards teaterfotografier, ligesom de også vil bidrage til, at man kan fritekstsøge i sam­lingen.

Der er tale om en forskningspraksis i kuratering af et særskilt kapitel af dansk teaterhistories metadata fra første halvdel af det 20. århundrede. Med denne praksis åbner vi teaterhistorier for alle og bidrager til at skabe delbare fortællinger fra arkivet. Billederne og teaterhistorierne vil i løbet af sommeren blive frit tilgængelige via kb.dk/ digitale samlinger og på Det Kgl. Biblioteks SoMe platforme.

Hvor: kb.dk/digitale samlinger, på Instagram og Facebook

Hvornår: Sommeren 2022 og fremefter

Er du sulten efter mere teaterhistorie? Mens du venter på at dykke ned i den visuelle teaterhistorie med Holger Damgaard, kan du læse om dansk teaterhistorie her.
Du kan også hoppe tilbage til vores andre events og se, hvad fejringen ellers byder på.

Foto: Holger Damgaard – Det Kgl. Bibliotek