Så er det TV tid! Liv Thomsen har skabt 10 vidunderligt visuelle og fantastisk formidlende dokumentarvideoer. De udgives i samarbejde med Dansk Teater 300 År og kan nu ses på Danmarks Radio. Hvert afsnit er kort og kondenseret, så du får det bedste fra dansk teater-, kultur- og samfundshistorie i en lille lækker maggiterning. Se den når og hvor som helst.

I 10 film på ca. 10 minutter fortæller vi den danske teaterhistorie fra Ludvig Holberg til Teatret Sort/Hvid.

Gennem de sidste 300 år har dansk teater været en uløselig del af vores liv og kultur; 3 millioner billetter bliver der solgt om året. Filmene følger teatrets udvikling fra den første spæde start i 1722, gennem opture og nedture, krige og pandemier, skandaler og fester – helt op til vore dage, hvor scenekunsten blomstrer som aldrig før.

Læs mere om hvert afsnit og find dem her.

Vi håber, at I vil tage godt imod vores folkegave i fejringens år.

Se flere nyheder her.

Dokumentaren er støttet af Augustinus Fonden, Gangstedfonden og Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond
Foto: DRTV