Dansk Teater 300 Års fejringsmagasin udgives på tværs af landet i denne uge!

Nu skyder vi for alvor fejringen af Dansk Teater 300 År i gang. Onsdag den 24. august og ugen ud vil vores fejringsmagasin og -program findes i dagblade og ugeaviser over hele landet. Det trykte program er en del af Dansk Teater 300 Års officielle fejringsmagasin, skabt i samarbejde med Jysk Fynske Medier, Dansk Teater og ISCENE, og indeholder Dansk Teater 300 Års officielle fejringsprogram samt en lang række artikler og reportager om dansk scenekunst netop nu. Det udkommer i et samlet oplag på hele 450.000 eksemplarer, og derudover bliver det distribueret særskilt til teatre, biblioteker og kulturinstitutioner. Hold derfor ekstra øje med din avis i denne uge.

Du kan finde en digital version af magasinet her.

Fejringsprogrammet byder ikke bare på forestillinger, men også debatter, seminarer, udstillinger, skolespil, byvandringer, foredrag og fester og meget mere. 300-årsfejringen foregår landet over hele efteråret, så du kan godt begynde at glæde dig.

Programmet finder du selvfølgelig også i vores kalender, som vi løbende opdaterer.

Dansk Teater 300 År siger tak til alle arrangører, samarbejdspartnere og bidragsydere og til alle jer, der bidrager til fejringen med kreativ kunst, innovative tanker og visioner for fremtiden. Scenekunstens fremtid er stærk og strålende!

Følg med i både fejringsprogram og aktiviteter på vores hjemmeside.  Se f.eks. vores egne projekter og følg med i nyheder og kalenderen, der løbende bliver opdateret og udvidet.