Scenekunstens Hus åbner på Kulturmødet Mors med et fremragende program i grønne omgivelser. Glæd dig til at møde Dansk Teater 300 År og resten af scenekunstbranchens stemmer fra torsdag den 25. august til lørdag den 27. august.

Kom til afprøvning af vores helt nye læringsspil Sæt Scenen!, der er produceret i anledningen af 300-året for dansk teater. Spillet er skabt som et inspirerende indspark til undervisning i teatermageri for mellemtrinnet i grundskolen. Sæt Scenen! udspiller sig på udendørsscenen HAVEN fredag fra kl. 9.00-11.15. Læs mere om spillet her.

Lørdag inviterer vi til ’Dansk Teater fylder 300 År. Hvad skal vi med scenekunsten nu?’. Kom til debat om scenekunstens rolle i fremtiden og bliv klogere på dansk teaterhistorie på udendørsscenen HAVEN lørdag fra kl. 10.00-11.00.

Kom frisk!

 

Du finder Scenekunsten Hus på Gasværksvej 33, 7900 Nykøbing Mors.

Foto: Lea Mailandt